Læserne siger

Kære læser

Her kan du læse, hvad læserne synes om bogen.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til bogen, er du velkommen til at skrive dem her på siden. Din e-mail bliver ikke vist, og du må gerne nøjes med at skrive dit fornavn.

8 Responses

  1. Turi
    Turi · September 11, 2013 at 21:23:00 · →

    Det er tydeligt, at du har noget på hjertet og virkelig har været igennem en proces, som du nærmest brænder for at dele. Og det er super modigt, at du deler din historie, som jeg er sikker på at der er mange, der vil have glæde af.

  2. Vibeke
    Vibeke · September 11, 2013 at 21:29:29 · →

    Virkelig flot og modig personlig beretning. Det er stærke kræfter, der er på spil, når man kan have et på alle mulige måder lykkeligt liv – og så alligevel finde sig selv i situationer, hvor man føler sig forkert i forhold til andre mennesker.

    Bogen er dejlig realistisk og politisk ukorrekt. En opfordring til refleksion før projekt børn. Fedt med en bog, der for alvor tør være kritisk overfor det at få børn.

  3. Karin Herløw Scheving Barfoed
    Karin Herløw Scheving Barfoed · October 19, 2013 at 12:41:07 · →

    Jeg fravalgte at få børn, da jeg var 15 år. Dette pga. krige, ødelæggelse af vores natur og dyr. Jeg har aldrig fortrudt – ´har jo haft – og har – stor glæde af andres børn.
    På det sidste er jeg blevet endnu mere overbevist om mit valg – i forbindelse med Syrien og Greenpeace’s kamp for at beskytte vores natur.
    Min far forstod det ikke, min mor gjorde det. Men jeg er fra et hjem, hvor man blev respekteret for dét, man stod for.
    Karin Barfoed

  4. Louise
    Louise · December 4, 2013 at 06:34:32 · →

    Jeg er egentlig nok klar over, at jeg ikke bliver mor nogensinde (er 35 år), og at jeg heller ikke inderst inde har lysten til det. Der er dage, hvor jeg er helt afklaret med dette og priser mig såå lykkelig over ikke at ha sat mig selv i en stressende hverdag med børn, skrål og skrig….. men jeg har dog også dage indimellem, hvor jeg bliver utrolig ulykkelig over at føle mig som en outsider blandt andre kvinder! At læse din bog hjælper mig til at få bearbejdet nogle af mine tanker og får mig til at indse, at jeg ikke står alene i denne verden med det manglende ønske om at blive mor. Jeg har længe savnet en bog som din!

  5. Bente
    Bente · March 13, 2014 at 09:33:00 · →

    Kære Karin
    Dejligt at der endelig er nogle der tager dette tabubelagte emne op, og er ganske ærlig omkring det. Synes dog det er lidt synd, at det fylder så meget i dit liv – men man bliver jo så klog med årene. Først som rigtig voksen er jeg blevet så meget bedre til at være ligeglad med hvad de andre synes, og håber også du kommer dertil.
    Jeg er 54 og lever et dejligt og meget aktivt liv som børnefri. Jeg har aldrig ønsket børn – og som du heller ikke været barnepige som stor pige eller savlet ned i barnevognene. Med det sagt, holder jeg meget af børn og er sikker på at mine egne børn ville have været ganske pragtfulde. Jeg følte bare ikke jeg var klar til at give mig 100% til at være mor og hænge i den strop som man typisk gør som superkvinde i vore dage – jeg mente heller ikke det var fair overfor et barn at aflevere det i en institution tidligt og hente sent. Og da lysten til børn ikke var så stor at jeg ikke kunne sove for den om natten, lagde jeg hurtigt muligheden til stel. Min mand og jeg – der har været sammen siden vi var teenagere – talte meget om hvorvidt vi havde fortrudt, da vi jeg var sidst i 30’erne – men var enige om at det ikke skulle være. Og så sent som nu hvor jeg har læst bogen, har vi talt om vi har fortrudt, og han sagde nærmest tværtimod, da vi har et liv med rigtig mange kontakter og aktiviteter – og en del unge mennesker, som vi har fulgt fra de var børn. Vores omgangskreds er nok også betydelig mere broget og mangfoldig end de flestes, da vi ikke primært baserer vores sociale liv på familien.
    Det værste ved at være børnefri er presset fra omgivelserne. Hvornår, hvorfor ikke og bla bla bla. Jeg har aldrig fattet at det er “tilladt” at spørge ind til noget så personligt. Og i vores samfund har vi et valg.
    Du kæmper med at lytte til dine veninder tale om børn, (men vent så bare til dine veninder bliver bedstemødre, så starter det hele igen 🙂 – men presset tager jo heldigvis af, når man runder de 40+. Jeg har også ofte tyet til at lade som om vi ikke kunne få børn, bare for at få fred.
    Tak for en velskrevet bog og tak fordi du turde bringe emnet frem i lyset.
    Hilsen Bente

  6. Christine
    Christine · May 19, 2014 at 21:59:19 · →

    Hej Karin,
    Tak fordi du har taget en vigtig problematik frem. Jeg er på alder med dig og oplever meget ofte, at man nærmest bliver set ned på, de mener ikke, man forstår, hvad kærlighed er, det, man bruger sit liv på i stedet for børn, regnes ikke for ligeså vigtigt, de forventer, at man tager div. hensyn, samtidig med at de synes, det er helt ok, at de bestiller mindre på arbejdet.
    Jeg er virkelig ved at være træt af det, og dråben er, når der er omtalt en forbrydelse i medierne, og offeret betegnes som “33-årig mor”. Jeg kan ikke se, hvad vedkommendes moderskab har med sagen at gøre – der er som om, at det i deres øjne gør det værre, end hvis det var en person uden børn. Det støder mig, må jeg indrømme, og jeg frygter, at det på sigt kan ende med, at man kommer bag i køen på sygehusene, hvis man ikke har børn. Faktisk er jeg stødt på en, der fik besked på at vente på behandling, fordi der var så mange, og forældrene skulle til først.
    Bedste hilsener
    Christine

Leave a Reply

%d bloggers like this: