Socialt netværk for os der ikke har lyst til at få børn

Nu kommer der et lukket socialt netværk for os der ikke har lyst til at få børn. Det bliver et netværk som alle andre med mulighed for at debattere tanker om vores valg og frustrationer over andres reaktioner. Du kan også bruge netværket til at lave klubber, hvor du kan møde venner, der har samme interesser som dig selv f.eks. kan du oprette en biografklub eller løbeklub i dit nærområde. Er du single kan du bruge netværkets dating funktion, hvor alle andre singler heller ikke har lyst til at få børn. Du opretter en profil og kan derefter beslutte om du vil bruge alle netværkets tre funktioner eller bare en af dem.

Baggrund for netværket er at det er svært at finde rundt i tidligere diskussioner og opslag osv. på Facebook. Samtidig er det svært at finde kærester eller venner på Facebook, fordi der ikke er noget overblik over vores geografiske fordeling. Det er helt umuligt at skabe sig et overblik og finde de informationer eller geografiske relationer, som man er interesseret i, og det fører til en masse gentagelser. Desuden er der ingen live-chat funktion.

Netværket Barnefri forventes at være aktivt i løbet af foråret. Hvis den nuværende tidsplan holder bliver det omkring påske. Hold øje med bloggen, så får du besked når netværket er tilgængeligt for dig.