Når andre synes at vi er barnløse

I talkshow programmet Iben’s på Radio 24syv tager værten Iben et emne op med det formål, at vi skal blive klogere på os selv og livet i Danmark. Den 30. maj handlede programmet om ikke at få børn. Efter programmet fik hun mange reaktioner, og en af dem var fra mig.

Kære Iben

Du omtaler det, ikke at få børn, som barnløshed. I Danmark skelner vi endnu ikke mellem kvinder, der ikke kan få børn (ufrivillig barnløshed) og kvinder, der ikke har lyst til at få børn (frivillig barnløshed eller barnefrihed).
Udover begreberne er der også stor forskel på livet uden børn som barnløs og barnefri. Det er rigtigt, at omgivelsernes reaktioner er identiske, og det er nogle af vores følelser også. Ensomheden rammer også barnefri kvinder, fordi vi ikke er en del af fællesskabet omkring det at være forældre. Sorgen over at miste veninder til babyer kender vi også. Alle kvinder uden børn har også behov for at kunne spejle sig i andres livshistorier for at dulme følelsen af at være anderledes på en forkert måde. Det betyder, at du selv skal finde din egen unikke identitet uden for forælderskabet. Men så holder ligheden også op. Barnefrie kvinder er glade for deres liv uden børn, mens barnløshed er en sorg. Mens barnløse brændende ønsker at blive gravide, så frygter mange barnefrie kvinder at blive gravide. Hos nogle kvinder er frygten så stor, at de vælger at lade sig sterilisere.

I programmet kommer du også ind på, at livet som barnløs ikke er uproblematisk. Det er der jo ikke noget liv der er. Et af problemerne er, at (fremmede) folk synes de har ret til at kommentere vores private valg om ikke at få børn. Jeg har også hørt barnefrie kvinder sige, at de foretrækker, at stikke nysgerrige folk en lille hvid løgn om, at de ikke kan få børn. Løgnen er bare problematisk. Fordi de fleste barnefrie gerne vil anerkendes på lige fod med forældre. Det bliver vi jo ikke, hvis vi ikke står ved vores valg. Jeg mener ikke, at vi skal forsvare og retfærdiggøre vores valg, men derimod forklare vores livsstil. Ellers bliver det hurtig til en diskussion om hvilken livsstil, der er den rigtige eller bedste. Det vil være til gavn og glæde for både mødre og kvinder uden børn, hvis vi kan undgå følelsen af at der er dem og os. Før vi kom i den fødedygtige alder, var vi veninder på kryds og tværs. Når en baby melder sin ankomst splittes vi ad. Veninden bliver mor, og vi bliver sat ud på et sidespor fordi moderskabet er vigtigere end venskabet. Sådan kan det i hvert fald føles. I virkeligheden tror jeg ikke, at det er babyen, der ødelægger venskabet. Men sociale normer om moderskab og fordomme om kvinder uden børn, der indhenter os. Vi burde fokusere på de ligheder, der stadig er mellem os, så vi kan hjælpe og inspirere hinanden.

Nogle barnefri bliver desværre irriterede over forældre og børn, fordi de fylder meget i gadebilledet og medierne. Et klassisk eksempel på barnefrit brok er, når medierne oplyser at en trafikdræbt er en mor, der efterlader sig to små børn. Det opfattes af barnefri som om at kvinden er mere værd end dem, fordi hun er mor. Men for børnene er det jo frygteligt, at have mistet deres mor. Man kan bruge en masse negativ energi på, at brokke sig over andre folk og deres børn. Men hvis man i stedet for vælger at fokusere på de gode sider af ens eget liv, så får du en masse positiv energi. Men det kræver, at du har fundet fred med valget om ikke at få børn.

Paradokset med at Danmark er åbensindet og anerkender retten til det frie valg samtidig med at fravalg af børn er et tabu, er interessant. Det samme gælder, når folk har travlt med at oplyse dig om, at det er en samfundspligt at føde børn, hvis du kan, fordi vi skal reproducere befolkningstallet af hensyn til den ‘grå tsunami’. Signalerne fra samfundet kan jo tolkes som om der ikke ønskes flere børn, fordi fertilitetsbehandling begrænses af selvbetaling og vi gennem årtier har opretholdt retten til fri abort.

Et helt andet paradoks er, at vi bliver opdraget med ligestilling i institutions- og uddannelsessystemet, og til en vis grad i erhvervslivet. I mange tilfælde sniger kønsrollerne sig alligevel ind på arbejdsmarkedet og i parforholdet, når to bliver til tre. Selv om mændene er kommet mere på banen, så er det i høj grad kvinderne, der sætter karrieren på voveblus, går på deltid og tager hovedparten af barselsorloven.
Jeg er enig i fremstillingen af, at de sociale normer får os til, at tro at det er lykken, at få et barn. Det har jeg også selv oplevet, og hørt fra mange andre kvinder. Problemet er at vi fokuserer så meget på hvad der er lykken, at vi glemmer at mærke efter, hvad vi har lyst til. Så da du introducerede en lykkeforsker, tænkte jeg: åh nej. For lykkeforskningen handler jo netop om hvad andre gør, ikke hvad der er det rigtige valg for dig og mig. Men det fik du belyst meget fint, ved at konkludere at overvejelsen af livets værdier bør individualiseres. Livet med og uden børn er uforeneligt, derfor er det op til os hver især at vurdere hvilket livsvalg, der vil betyde at fordelene giver os så meget glæde, at ulemperne er til at leve med.

Uanset hvad andre mener, bliver du nødt til at finde svaret inde i dig selv. Personligt vil jeg hellere gå efter et liv med kærlighed og gode venskaber end familie og børn. Selv om jeg er lidt af en evighedsstudent, så tiltaler uddannelsen til mor mig ikke. I modsætning til de fleste forældre foretrækker jeg at være sammen med andre folks børn i stedet for at få mine egne. Efter normerne lever jeg ikke det lykkelige liv, men jeg er et lykkeligt menneske. Til hverdag tænker jeg aldrig over, at jeg ikke har børn. Alting har en ende, og jeg har accepteret, at livet kan have to: en med og en uden børn.

Iben, tak fordi du tog emnet op i dit program. Din indlevelse og respekt for de personer, du har interviewet, gør at din fremstilling af emnet bliver objektiv. Tillykke med det. Jeg ved godt, at programmet er færdigt, men du er velkommen til at kontakte mig, hvis du en dag vil følge op på emnet eller lave et program om barnefrihed.

—————————————————————————————————————————————————

På Facebook kan du læse kommentarer på det, jeg har skrevet til Iben her:

Radio 24syv Iben’s om ikke at få børn

Hvis du vil høre udsendelsen kan du finde den her:

Iben’s program om ikke at få børn – første time

Ibens’s program om ikke at få børn – anden time