Så skete det igen

En kvinde uden børn har offentliggjort tanker og overvejelser om livet uden børn i et velskrevet indlæg på hendes blog. Men hun synes åbenbart ikke om det, og fjerner indlægget, så mit link til bloggen ikke virker mere. Hun er blevet gravid, og det har fået hende på andre tanker. Tænk nu, hvis barnet en dag læste det, hun har skrevet.

Jeg husker stadig, hvordan usikkerheden og tvivlen virkelig kunne bide sig fast i mig, når kvinder ombestemmer sig. En veninde uden børn, der har erklæret at moderskabet ikke er noget for hende, vælger alligevel at blive mor. Sådan har jeg det heldigvis ikke mere. Nu synes jeg bare, at det er kedeligt, at hendes gode indlæg pludselig er væk. Og så mærker jeg en forundring over, at hun tilsyneladende har glemt alt om, hvordan barnet vil komme til at ændre hendes liv for altid. Hvad er det, der har fået hende til at ændre mening? Drømmer manden i hendes liv om at blive far? Er det ensomheden, der får hende til at søge mod det fællesskab mødre skaber omkring deres børn? Eller mærker hun virkelig lysten til at blive mor?